Om lammeskindene

Islandsk fåreuld består af to hårtyper, dækhår (tog) og underuld (þel). Dækhårene er usædvanlig lange, mellem 15 og 25 cm, og er lidt grove i det. Underulden er til gengæld kort, fin, mere blød og elastisk. Disse to hårtyper giver sammen de islandske dekorationsskind af lam en særlig karakter.

En hårdfør fårerace

Det islandske får er en hårdfør race der om sommeren går frit i landets højland. Uldens usædvanlige karakter er resultatet af århundreders tilpasning til det barske klima. De lange hår beskytter fårets skind mod væde mens de korte holder dyret varmt.

Fem naturlige farver

Dekorationsskind af islandsk lam findes i fem naturfarver, brun, grå, sort, hvid og en broget, der er hvid og sort. Det påstås at der ikke findes to brogede skind der er nøjagtig ens.

Naturlige farver

Da den hvide uld egner sig bedst til indfarvning er de naturlige farvenuancer blevet bortavlet de fleste andre steder. I Island har man til gengæld lagt vægt på det hårdføre får som giver meget kød og farverne har fået lov til at holde sig uændret.
Ved garvning af dekorationsskind lægges der vægt på at bibeholde skindets naturlige egenskaber. Derfor anvendes der hverken farvestoffer eller chrom i bearbejdelsen.

Atlas skind - Røgerivej 8 - Nors - 7700 Thisted - CVR: 34866783